Borderline er ikke en entydig diagnose. Der findes forskellige grader af Borderline, som giver sig til kende på forskellige måder. Emotionel forstyrrelse i personligheden eller emotionel ustabilitet i personligheden, er den fulde betegnelse for Borderline og giver måske lidt mere indsigt i selve lidelsen. Borderline er omgæret af misforståelser, både i behandlingen, hos den enkelte patient og i omverdenen.
Årsagen til Borderline er ikke ens for alle
Borderline er ikke en medfødt lidelse, men en lidelse der udvikles. Borderline har ofte rod i traumer i patientens barndom. Ofte er årsagen tydelig og dermed relativt nem at bearbejde. Typisk er der tale om overgreb i barndommen. Overgrebene kan både være af seksuel og voldelig karakter, eller begge dele.
Andre former for overgreb kan være svære at få øje på. Patienten kan komme fra en tilsyneladende velfungerende familie. I tilsyneladende velfungerende familier kan årsagen være svigt i form af manglende omsorg eller gentagende afvisninger.
Desuden findes der en stor gruppe af patienter med diagnosen Borderline, hvor der rent faktisk ikke kan påvises en egentlig årsag. Forklaringen kan være at patienten, helt fra spæd, er et ekstra følsomt menneske og derfor opfatter almindelige hændelser, som overgreb, svigt eller afvisning. Andre ville muligvis slet ikke opfatte samme opleves således.
Borderline patienter bliver misforstået
Ofte bliver patienter med lidelsen Borderline misforstået af deres omgivelser. Ud over at de har en anderledes adfærd end andre mennesker, ligger der også en stigmatisering i selve diagnosen. Omgivelserne har ikke en nuanceret indsigt i de mange grader af Borderline og i de mange årsager til Borderline, læs mere her om de typiske misforståelser.
At Borderline ofte har rod i voldelige eller seksuelle overgreb, ses af omverdenen som den eneste årsag. Uden skelen til, og på grund af manglende indsigt, de mange andre mulige årsager.
Borderline kan afhjælpes
Medicin kan gøre meget, men alene kan det ikke helbrede lidelser som Borderline. Borderline er opbygget gennem mange år og består af lag på lag, af traumer og tillærte fejlopfattelser af patienten. Alle disse lag og selve patientens selvopfattelse skal bearbejdes og så at sige omkodes.
Terapi, hjælp, omsorg og et forstående bagland er vejen frem. Tid og massere af den er nøglen. Borderline er ikke en lidelse som man bare slipper af med ved at tage et par piller, eller ved at gå til psykolog i en kort periode. Borderline kræver både en stor indsats og en meget stor portion tid og tålmod.
At leve med sin lidelse
I mange tilfælde vil en patient med en lettere grad af Borderline, kunne leve et helt normalt liv. En lettere grad af Borderline kan holdes under kontrol og med de rigtige værktøjer gøres næsten umærkbar.
Der vil altid være situationer som vil minde patienten om årsagen eller lidelsen, men med redskaber ved hånden og i gode trygge omgivelser, behøver de ikke at være uovervindelige.
Hver situation som bliver gennemlevet og overvundet, er en lille sejer og en byggesten mere til et normalt og velfungerende liv.