Et squat rack bør være det første du anskaffer dig til et homegym og køber du det rette har du dermed også fået et rack du kan bruge til bænkpress, til dødløft, pull ups og en række andre øvelser. Et squat rack behøver heller ikke koste alverden. Et billigt et af slagsen med flytbare ben kan fås for omkring 1000kr, men hvis du gerne vil have et rigtigt powerrack, så skal du op på lidt mere, gerne omkring 5000kr og det er jo også en sjat.
Her ser vi på hvad der er af muligheder for selv at bygge et squat rack. Vi har gået internettet igennem og fundet eksempler på danskere der har bygget deres egne squat racks.
Først dog en advarsel. Du har ikke lyst til at skimpe på byggekvaliteten når du laver dit eget DIY squat rack. Det skal jo kunne holde til en tung vægtstang og det kan blive katastrofalt, hvis ikke du har styr på det. Det sagt, så lad os komme i gang og se på hvor du kan lære mere.
På det legendariske Bodybuilder.dk forum, er der en tråd hvor brugerne diskuterer om man skal bygge powerrack selv eller om man skal lade være. Der er delte meninger. En del mener at det er for farligt og man i stedet skal holde sig til noget simplere, som fx et dip stativ. Andre er mere positive og der bliver delt billeder.
På Madbanditten.dk, der vistnok er en meget kendt madblog om keto kost vises der billeder af et super flot squat rack i baghaven, der er lavet af træ. Jeg ville ikke være bekymret for om træet kunne holde, men jeg ville nok være lidt skeptisk i forhold til metallet. Jeg tænker risikoen for rust i hængsler og søm og den slags må være ret stor, men det virker som om de har godt styr på det.
Sidst men ikke mindst er der en god diskussion på det nu hedengangne forum Motion-online.dk, hvor der som altid er guldkorn at finde, selv om det er mange år siden det har været rigtig aktivt.
Har du mere lyst til et nyt squat rack, så tjek Fitfact.dk, som også har en god liste med populære squat racks.