Kokain er et stærkt afhængighedsdannende stof, som desværre er blevet ekstremt udbredt i Danmark de seneste år. Stoffet er langt fra harmløst, og afhængighed af kokain kan lede til alvorlige problemer.

Hvis kokain er blevet en del af din hverdag, så er du ude i et misbrug, og bør søge hjælp. I denne artikel kan du læse mere om kokainafhængighed, konsekvenserne ved et misbrug og vigtigst af alt, hvordan du kommer ud af dit kokainmisbrug.

Derfor bliver man afhængig af kokain

Du kan blive afhængig af alt fra alkohol, cigaretter og endda også mad. Nogle misbrug har større konsekvenser end andre, og kokain er en af de hårdeste og farligste stoffer for vores krop.

Når kokainen optages i kroppen, så går den ind og stimulerer hjernens belønningscenter. Dette frigiver glædesstoffet dopamin, som gør at man føler en rus. Du får en generel følelse af glæde, større selvtillid og energi. Fordi kokain udløser store mængder af glædeshormonet på samme tid, så kan hverdagen pludselig føles mere grå og trist i kontrast til, når man er på stoffer. Derfor er kokain enormt afhængighedsskabende.

Tegn på at du, eller en du kender, har et kokainmisbrug

Når man føler et behov for at tage kokain hver uge, eller måske endda hver dag, så er man allerede på vej ud i et misbrug. En person som er afhængig af kokain kan udvikle et hemmeligt liv, hvor de lyver over for venner og familie, for at fortsætte deres misbrug i smug.

Når man er afhængig af kokain kan man ikke helt magte dagligdagen uden kokain. Man mister trangen til at spise sove og ens sexlyst falder også drastisk. Måske kan man finde på at foretage sig ting, som man ellers aldrig ville gøre – som for eksempel at være utro, komme op og slås, stjæle eller lyve over for ens nærmeste.

Konsekvenserne ved et kokainmisbrug

Kokainafhængighed påvirker kroppen og sindet. Når man ikke tager kokain kan man pludselig føle sig enormt ked af det, træt og irritabel. Det kan blive svært at finde ro i sin egen krop, og måske kan man slet ikke tænke på andet end, at man gerne vil have mere kokain.

Et kokainmisbrug over længere tid kan risikere søvnproblemer og spiseforstyrrelser. Mange udvikler psykiske lidelser som angst, paranoia og depression. Hvis du er storforbruger af kokain over lang tid så kan misbruget værste tilfælde også lede til permanente hjerneskader, hjerteproblemer og endda hjertestop.

Få hjælp og kom ud af dit misbrug

Det første skridt ud af dit misbrug er at spørge om hjælp. Tag kontakt til et afvænningscenter og kom i et skræddersyet behandlingsprogram, som hjælper dig ud af dit misbrug – læs mere her. Formålet med en behandling er at blive permanent stoffri, så du kan leve et liv helt uden kokain.

Dette foregår gennem terapeutiske behandlinger, samtaleterapi, kognitiv adfærdsterapi og andre effektive behandlingsformer. Gennem behandlingsforløbet vil du også modtage brugbare redskaber, som du kan bruge i hverdagen til at håndtere de svære abstinenser.